JOPOHY

En hemlig´hed er nu åbenbaret:

Jo, Kjærs de små har det netop klaret:

De har nu hver fået sig et navn,

- det må man sige, kan vær´ til gavn.

Før var det ”Grynte” og ”Lille musen”

- at vælge navne blandt flere tusind

kan være svært, for hvad passer bedst?

- det er noget andet end til en hest!

Johanne laved´ en hjemmeside

hvor man ku` skrive, hvad man ku´ lide

og der kom forslag fra fjern og nær

- at gætte med, det var populær.

Det er en opgave af de store,

når mand og kone bli´r far og mor(e)

til to på én gang - det kræver sit,

- det klarer I over gennemsnit!

Og Mingo, som før var helt alene,

den føler ansvar, det vil vi mene,

har accepteret de piger små

og ved nok, dem skal den passe på.

Vi glæder os til de to at passe

og ”snart” vi tilbyder ”første klasse”,

for JOPOHY sætter vi i stand

og ta´r på ferie ved skov og strand.

Jo, Morfar han har skam mange planer:

hvordan det ender, vist ingen aner,

blandt andet nog`t med en lille vogn,

og æseltur rundt i bøgeskov`n.

Tillykke ønsker vi nu med dagen

og derfor letter vi os på bagen

et LÆNGE LEVE og højt HURRA

skal mor og far og de tøser ha´!

Morfra og Bedste Birthe

Mel: Jeg er havren

Jeg er Mingo, Jeres søde hund

og til denne sang jeg har en grund:

Før jeg vidste altid, hvor I var,

maden kom til tiden, alt var klar.

Pluds`lig var I væk i flere dag`

Mor kom ikke hjem, hvor ble´ hun a`?

Gang på gang var jeg alene hjem`

- dette er for mig lidt svært at glem`

Og da hun så end` lig dukked` op

havd` hun fået en ganske anden krop:

Hendes mave, som var blevet stor,

den var væk, nu kendte jeg ”min” mor.

Med sig hjem hun havde to små pi`r

underlige skabninger, jeg si`r:

grynted´ næsten som en lille gris,

det er dog holdt op - ja heldigvis!

Huset det blev fyldt med sære ting:

barnevogn og noget, der ku` ring`,

tøj i stakkevis, som vises frem,

meget er forandret i vort hjem.

Næsten dagligt har vi fint visit

og hvis ellers jeg kan se mit snit,

løber jeg i møde alle mand

halen går det bedste, som jeg kan.

Men det virker ikke, jeg må hen

i min kurv og bare sov` igen

ikke mange gider snak` med mig

ser de ikke, jeg vil gerne leg`?

Nej, det er de små, som folk vil se

uanset, om de har gjort i ble,

så jeg ligger blot og kikker på

tænker, om de ikke snart skal gå?

Heldigvis, når der så kommer børn,

bli`r jeg nusset, krammet, ja for Sør`n

løber rundt i haven, har det sjov,

springer op og ned og siger VOV!

Pigerne? om de er nog`t for mig?

joh, jeg glæder mig, til vi kan leg`

når de først kan løbe lidt omkring,

skal vi nok få lavet mange ting.

Jeg ved godt, at jeg skal passe på,

for de er jo begge to så små,

men når de bli`r større, tror jeg at,

vi bli`r bedste venner dag og nat!

Nu jeg slutter denne lille sang,

håber, at I alle nok engang

vil stå op og råbe højt hurra

for de små og for min mor og far.

Tusind VOV VOV´er og ønsket om pigerne må få mange gode kødben i fremtiden

 MINGO

Mel.: Man starter som lille . . .

Man starter som lille,
og så bli´r man stor.
For fødderne vokser,
og ørerne gror.
Der er ingen der aner,
hvordan det går til.
Der er ingen i verden,
der spø´r om i vil.

Jeres hoved bli´r større,
og kroppen bli´r bred.
Der er intet at gøre,
I må vokse med.
Man starter som lille
derhjemme hos mor´n
Sådan er det med alting,
der lever på jorden.

Som æg i en rede
er en lærke begyndt.
Så lær den at flyve
og synge så kønt.
Et grantræ i skoven
er startet som frø.
En terrier er hvalp
før den lærer at gø.

Man starter som lille,
og så bli´r man stor.
Først tier man stille
og så lær man ord.
Og dum og begavet
det er man på skift.
En dag er man tosset,
og så bli´r man gift.

Så får man en lille,
den lille bli´r stor.
Så ta´r vi den forfra
og synger i kor.
Man starter som lille
og så bli´r man stor.
For fødderne vokser
og ørerne gror.

I dag vil vi sige
til jer små piger
Jeres navn skal i bruge
igen og igen.
TILLYKKE med dagen
Små piger i dag,
for os er i håbet,
HURRA skal i ha`.

Fra Torbens familie